Når noget så utænkeligt sker, som at et fuldbårent spædbarn dør, så vil man uværgeligt stille spørgsmålet : hvorfor ? Er livet blot en usammenhængende blanding af vilkårlige og meningsløse tilfældigheder, eller er der en dybere mening med livets alvorlige hændelser ? Dette spørgsmål bliver en ledetråd for forfatteren Birthe Jørgensens igennem det lange sorgforløb, som følger efter tabet af hendes første søn Pablo. Det er ved hjælp af psykoterapi, slægtsforskning og karmisk astrologi, at hun ender med at finde en mening med, at hendes barn skulle dø. Svaret kommer på uventet vis, da hun bringer en gammel familiehemmelighed frem i lyset. Der lå en transgenerationel arv begravet i familiens historie, som kunne forklare, hvorfor denne tragiske begivenhed skulle ske for lige præcis hende. Det var ikke en tilfældighed. Det var heller ikke hverken en straf eller en fatalitet. Det var en livsopgave, som skulle gennemleves for at nå frem til en større visdom omkring, hvad det vil sige at give eller tage livet, værdien af et barn og forældreansvarlighed.
Denne meget personlige forælling beskriver et sorgforløb med dets forskellige etaper, sådan som forfatteren oplevede det. Bogen giver indblik i den kamp, det er at tilegne sig et liv igen efter tabet af et spædbarn. Hvordan det er at være på barselsorlov uden et barn, at vende tilbage til arbejdspladsen, og hvordan de følgende graviditeter bliver påvirket på forskellig vis af tabet. Beretningen strækker sig over en 9 årig periode, og den giver hermed et perspektiv over, hvordan oplevelsen af tabet udvikler sig efterhånden som tiden går.